Så er det blevet tid til at begynde at tænke på Leadout Cup. (Afløseren for Sommercup)
Et fantastisk tilbud for dig der genre vil køre lidt race under ordnede forhold.
Det er cykelløb formotionister og supermotionister, hvor du har mulighed for at komme til at cykle i nogle felter som passer til dit niveau.
Der bliver kørt 8 afdelinger på rundstrækninger fra ca. 10 km. til ca. 15 km. Der er elektronisk tidstagning til alle afdelinger. De nye arrangører har lavet en super tjekket hjemmeside, hvor du læse om de 8 ruter, den opgraderede sikkerhed, køb af chip og meget mere. LeadOut Cup
Chipnummer SKAL tilføjes ved tilmeldingen. Såfremt man ikke har en Prochip kan skal den købes og er for egen regning og ikke inkl. i deltagergebyret. Vær opmærksom på at du ved tilmelding giver samtykke til at vi videregiver din emailadresse og mobilnr. til arrangørerne. Det bliver brugt til at sende løbsinformationer til dig. Så tjek dine medlemsoplysninger.
Der er nye gruppeinddelinger. Læs på Leadout Cups hjemmeside og kontakt mig hvis du er i tvivl om hvilke gruppe du skal køre i, så hjælper jeg med at finde den rigtige gruppe.
Pris 800,- kr. dækker alle 8 afdelinger. Der kan ikke købes deltagelse i enkelte afdelinger. Stiller du op i mindst 4 afdelinger vil ACK refundere 300 kr.. Refusionen sker i løbet er efteråret 2025. Ved deltagelse i Sommercup kræves det, at du kører i klubtrøje.
Hilsen
Steen
Tlf. 24416291
Mail: scla@dlf.org
Efterårstur til Sønderjylland den 8 til 11 september.
Arrangeret af Seniorerne
Planen er, at vi ankommer i løbet af eftermiddagen mandag den 8.september – dog senest ved 15-tiden, så vi får lejlighed til en lille tur om eftermiddagen.
Vi tager afsted igen torsdag den 11. september efter morgenmaden.
Vi skal bo på Hotel Sønderborg Strand: https://sonderborgstrand.dk/da/
Der er forhåndsreserveret 15 dobbeltværelser og 10 enkeltværelser. Dette er et rent gæt af behovet (som er nødvendigt for at tilkæmpe sig lidt rabat).
Ikke udnyttede forhåndsreservationer vil blive frigivet den 5. maj. Efter denne dato vil der således være risiko for, at der ikke er flere værelser.
I arrangementet indgår 3 dages Forkælelsesophold:
• Overnatning i standard dobbeltværelse
• Morgenbuffet
• 3-retters middag efter køkkenchefens valg
Prisen for 3 dage er i dobbeltværelse 4.944,- kr. og i enkeltværelse bliver det 3.669,- kr.
Vi har også fået lidt rabat på husets vin. Den koster normalt 348 kr. Vi får den til 328 kr.
Det anbefales at I bestiller opholdet hurtigst muligt. Ring 7442 1900.
Henvis til reservationsnummer: 122353.
Dette nummer sikrer, at vi alle booker de samme dage og det samme Forkælelsesophold – og til de aftalte priser.
Send lige en mail til John Friese, john.friese@outlook.com, når I har bestilt (eller aflyser) opholdet, så han kan følge med i hvem og hvor mange vi bliver.
En reservation kan aflyses ub. indtil 4 uger før ankomst (11. aug.). Herefter vil der blive pålagt forskellige omkostninger afhængigt af hvor sent man aflyser.
Afhængig af hvor mange vi bliver, vil vi komme til at sidde ved 2-3 langborde i restauranten. Har man særlige ønsker til forplejningen (vegansk, glutenallergi, laktoseintolerans m.m.) bedes dette oplyst senest dagen før ankomst. Ellers opkræves et gebyr på 50 kr. pr. person.
De har et opbevaringsrum til cykler (der kan aflåses). Der er 2 ladestandere til el-biler.
Ifl. Krak er der 341 km mellem Lillerød og Sønderborg. Turen i bil tager godt 31⁄2 time. Værelser vil være til rådighed fra kl. 15. Torsdag skal vi være ude senest kl. 11.
John Klingenberg har kontakt til en repræsentant for Sønderborg Cykel Klub. Måske vi kan få dem til at foreslå nogle ruter, og måske endda deltage på nogle af dem.
Vi forventer at køre i 3 hold, med ruter mellem 40 og 100 km om dagen.