Sikkerhed har høj prioritet i ACK. Derfor kører vi efter et sæt regler, som gælder for alle hold. Og vi tager sevfølgelig altod hensyn til andre trafikanter og skovgæster.
Sådan kører vi
Vi kører max 14 ryttere pr gruppe.
Vi kører som udgangspunkt ’2 og 2’ eller ’1 og 1’ og aldrig som en pose nødder! Dvs. vi kører altid efter hinanden på en eller to lige linjer. Ved ’2 og 2’ flugter forhjulene hos de to, der kører ved siden af hinanden. Vi kører aldrig med forhjulet ved siden af forankørendes baghjul. Hvis en rytter lægger sig i 'smørhullet' mellem de to forankørende, mindskes sigtbarheden af meldinger og makkeren skubbes længere ud på vejbanen.
Ved dobbeltoptrukne midterstriber kører vi ’1 og 1’ så bilerne kan overhale os lovligt.
Når vi kører ’2 og 2’ og skal gøre plads til at biler kan overhale os, er det bedre, at vi pakker vi os tæt sammen skulder ved skulder og evt. sænker farten en smule, så bilerne hurtigt kan komme forbi, end at vi kører ’1 og 1’ i en lang hale – hvis vi er 14 ryttere fylder vi nemt 30 meter hvilket kræver meget lang sigtbarhed for bilisterne.
Vi holder altid godt til højre på vejen. Især på bakker og i sving. Vi kører altid på den rigtige side af den hvide midterstribe. Også når der er et byskilt i sigte. Når vi er på landet og der ikke er en midterstribe, holder vi os til højre for den imaginære midterstribe, hvis der ikke er ordentlig sigtbarhed. Og det gør vi også, selvom der er et byskilt i sigte.
Ved højresving sænker vi farten helt ved hajtænder og stopper op, hvis der kommer biler. Hvis første rytter kører ud, følger de næste nemlig automatisk med.
Sådan giver vi tegn
Vi bruger primært håndtegn som kan suppleres af advarselsråb (fx ved meget store huller i vejen), men vi råber som udgangspunkt så lidt som muligt.
’2 og 2’ og ’1 og 1’ meldes af de forreste ryttere med hhv. 2 eller 1 finger i vejret.
Forhindring eller hul i vejen i højre side meldes af den højre rytter med et højt klap i enden (ens egen forstås) og i venstre side af venstre rytter. I midten meldes det af en af de to ryttere med den hånd der vender ind mod midten. Gerne fulgt op med retningsanvisning ved at pege fx til højre, venstre eller ned.
Stop vises ved at række en hånd i vejret. Hvis farten sænkes vises det ved at strække armen nedad og vise håndfladen til rytterne bagved.
Hvis der kommer modkørende i modsatte side af vejen behøver vi ikke råbe, for der er vi aldrig.
Advarselsråb er ”forfra”, ”bagfra”, ”se op”, ”hul”, ”grus”, ”stopper”. Husk, advarselssignaler skal kun råbes, hvis et klap i enden og et peg ikke kan gøre det.
Log ind
Nulstil kodeord
Er du færdig for nu?
Vælg "Log ud" herunder hvis du er klar til at logge ud.
Opret profil
Din pointkonto
Nuværende saldo: 0,00
#
Kommentar
Dato
Point
Saldo
Allerød Cykle Klubs app
Denne funktion er kun understøttet via Safari på iPhone/iPad.
Trin 1: Klik på nedenstående ikon (firkant med pil op)
Trin 2: Klik på "Føj til hjemmeskærm"
Trin 3: Klik på "Tilføj" i øverste højre hjørne
Sådan! Du har nu tilføjet appen til din enhed.
Allerød Cykle Klubs app
Trin 1: Klik på de tre prikker øverst til højre
Trin 2: Klik på "Installer app" i menuen
Trin 3: Klik på "Installer" i pop-up beskeden
Sådan! Du har nu tilføjet appen til din enhed.
Allerød Cykle Klubs app
Trin 1: Klik på firkantet med pilen nedaf, øverst til højre